Tryllekunstner til firmafest
– Få en magisk aften med en tryllekunstner!
Trylleri er som skabt til firmafester. Det er en underholdnings-form, som rammer bredt og fascinerer alle. I får en fælles oplevelse, som I vil tale om længe efter.
Bryd isen
Man kan evt. starte festen med en tryllekunstner som “ice breaker”. Han kan lave walk around til velkomstdrinken eller reception. Her går han rundt blandt jer og tryller helt tæt på. Så har I noget at grine af og tale om resten af aftenen.
Trylleri under middagen
Under middagen kan man vælge en trylleforestilling, såkaldt stand up trylleri. Det fungerer godt mellem to retter eller til kaffen. Varighed: ca. 30-40 min.
Man kan også vælge close up, hvor tryllekunstneren går rundt ved bordene og tryller helt tæt på. Typisk er han 5-10 min. ved hvert bord. Close up kan derfor være meget tidskrævende ved høje deltagerantal. Evt. kan der være flere tryllekunstnere afsted på en gang. Close up fungerer fint mellem retterne men også mens folk spiser.
Det er også meget almindeligt at vælge et trylleshow efterfulgt af close up ved bordene.
Illusionsshow
Ved store fester kan vælge et stort sceneshow/illusionsshow med store rekvisitter og evt. assistenter.
Tryllepræsten, Niels Enersen
Tryllekunstneren Niels Enersen har udviklet et særligt show, hvor han kommer udklædt som præst. Han holder en prædiken eller en “tale”, som begynder helt troværdigt. Som tiden går bliver situationen dog mere og mere skæv, og til sidst er der ikke et øje tørt!
Noget helt specielt ved dette show er, at det bliver skræddersyet specielt til jer. Forud for arrangementet taler I med Niels, som på baggrund af de informationer, han får om jer og virksomheden, skriver en “prædiken” specielt til jer.
Niels har mange ideer til hvordan, han kan blive præsenteret for medarbejderne uden at nogen aner uråd. En ide kan være, at ledelsen har besluttet at udvikle virksomhedens moralske/etiske profil. Læs mere her