TrylleKenneth
TrylleKenneth leverer masser af humor og højt tempo
TrylleKenneth er en erfaren tryllekunstner med bopæl i Herlev.
Han optræder for både børn og voksne med close up-trylleri og stand up-trylleri. Han kan desuden bestilles til at lave ballondyr til børnene. Ved juletid optræder han ligeledes som julemand. TrylleKenneths show er kendetegnet ved masser af humor og et højt tempo, hvor man skal være vågen for at følge med. Han er også et populært indslag ved familiefester som konfirmationer, bryllupper, fødselsdage mm. Her vil der også være masser af sjov og mystik for de voksne.
Trylleri for børn
TrylleKenneth er fantastisk underholdende for børn fra børnehavealderen og op. Børnene bliver i høj grad inddraget i showet, enten som hjælpere på scenen eller nede fra deres pladser med trylleremser, råb og klap.
Der trylles bl.a. med kanin, tørklæder og store terninger. Ingen bliver ydmyget eller gjort til grin andre end TrylleKenneth selv. I dette show tror børnene hele tiden, at de har afsløret TrylleKenneth, men de bliver hele tiden overrasket. Til slut i showet kan TrylleKenneth efter aftale trylle slik frem, ligesom der efter aftale kan laves ballonfigurer.