Michael Deutsch - Tryllekunstner

Michael Deutsch

LoadingTilføj til favorit

En af Danmarks mest magiske tryllekunstnere kan ofte mødes rundt omkring i byens gader. Her skaber han forundring ved tricks, der appellerer til alle sanser, og som virker komplet uforståelige for de omkringstående. På TV har han blandt andet vist sine imponerende evner som udbryderkonge på DR’s talentshow. Michael Deutsch formår det umulige, hvilket han igen viste, da han tryllede et spillekort ind bag glasset i en af de sikrede montrer på Rosenborg, hvor dronningens kronjuveler opbevares.

Michael Deutsch kan udføre sand magi helt tæt på publikum, uden nogen har en anelse om, hvordan det går til. Mønter, spillekort og personlige ejendele forsvinder og dukker op igen for næsen af folk. Faktisk kan han få det meste til at forsvinde, så hvis svigermor er i vejen, er det bare med at få fat på Michael Deutsch. Han har sågar ved præsentationen af en ny bil på en bilmesse, fået bilen til at dukke op på scenen midt i det magiske show.

Udover Stand-Up magi og Close-Up magi, kan Michael også byde på de helt store sceneshows. Her er røg, farver, mærkelige apparater mm. på scenen. Der er spidse spyd, motorcykler og skønne kvindelige assistenter; med andre ord er der ikke sparet på noget. Det store udstyr tages i brug, så alle sidder i åndeløs spænding og forundres over, hvordan det kan lade sig gøre.

I Mental Mind Control bruger Michael et univers, som ikke kan forklares. Her sker ting, som ikke kan ske i den virkelige verden. Det er fuldstændigt vildt – og enormt underholdende.

Nu kan Michael Deutsch også hyres til jeres næste arrangement, så I kan få en unik oplevelse helt tæt på.  Det kan være alt fra mindre private arrangementer til store firmaarrangementer; fra Close-Up magi, over Stand-Up magi til de helt store sceneshows.

INMUSIC
Adelgade 102A
8660 Skanderborg
mail@inmusic.dk
Tlf. 2992 2090

29 92 20 90